Personale

Jette Hasle Ravn – Mester

Frisørsalonen på Kongevejen 5 i Dragør blev åbnet den 1. maj i 1998, da Jette var klar til at stå på egne ben efter en fantastisk start i frisørbranchen.

Jette startede i lære i 1984 hos SØS i Læderstræde (København), som var en af de helt eftertragtede saloner på den tid. Lige da hun var blevet udlært i 1988, gik det endnu et skridt opad nemlig til en stilling som udlært frisør hos Monroe i København – og efter kort tid begyndte hun også at undervise andre frisører i de nyeste teknikker og trends.

I slutningen af 80’erne fik Jette en helt unik mulighed for at arbejde som stylist sammen med den verdenskendte modefotograf Gunnar Larsen og modeskaberen Jean Voigt – og var bl.a. stylist på deres store shows på Hotel Scandinavia.

Kvalitet og håndværk i salonen
Jette er en kvinde med mange jern i ilden ‐ hun brænder for at give sin viden videre og for at være med til forme fremtidige frisører. Jette har udlært 19 piger (deriblandt sin egen datter Sofie, som også arbejder i salonen i dag) som frisører i løbet af de seneste 20 år, og det har største prioritet, at de fra starten af lærer god kundeservice og de rigtige faglige kompetencer, før de får lov til at arbejde med kunderne. Kunderne i salonen er på den måde altid 100% sikre på, at den der skal ordne deres hår mestrer de rigtige teknikker, og at det er afprøvet og øvet på modeller inden.

Webshop med kæmpe udvalg
I 2013 kom webshoppen www.iloveshampoo.dk til – med en unik adgang til alle de lækre produkter og ikke mindst de mange års erfaring inden for hårprodukter var det oplagt for Jette på Kongevejen også at åbne en webshop. Webshoppen har ligesom frisørsalonen mange faste kunder, der kommer løbende nye til og mange følger også med på Facebook profilen @iloveshampoodk og på salonens egen Facebookside @jettepaakongevejen.

Kurser og nye trends
Jette deltager løbende på kurser og er altid opdateret på nye trends
   

Yasmine Bell Buhl – Assistent

Vores kreative assistent Yasmine er deltids ansat og arbejder primært fra kl. 9 -15. Om fredagen er hun der dog helt til kl. 19.
Yasmine er specialiceret i klip, farve og god til at tænke i nye kreative baner.

Sofie Hasle Ravn – Assistent

Sofie udfører alle former for behandlinger herunder negle med Shellac. Hun er en del af GHD Styling teamet.
Sofie er specialiseret i klip, farve og håropsætning